|

Velkommen til Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler.
Fordelingssekretariatet er en selvejende institution, der blev
oprettet den 1. juli 2003. Fordelingssekretariatet har til formål
at fordele tilskud til friskoler og private grundskoler i henhold
til Friskoleloven. Konkret drejer det sig om:
§
Tilskud efter Friskolelovens § 17 om befordring
af syge og invalide elever.
§
Tilskud efter Friskolelovens § 17 om nedbringelse
af skolepenge, nedbringelse af SFO-betaling og nedbringelse af
betaling for ophold på kostafdelinger.
§
Tilskud efter Friskolelovens § 11 om vikarudgifter,
sygeundervisning, lærernes kursusdeltagelse, herunder efteruddannelse,
og særlige lærerlønudgifter.
Fordelingssekretariatet løser herudover en række opgaver af administrativ
karakter, der af Undervisningsministeriet i henhold til Friskolelovens
§ 11, stk. 3 eller Finansloven - eller af andre offentlige myndigheder
- er henlagt til Fordelingssekretariatet.
Konkret drejer det sig om: Administration af tilskud fra Kompetencefonden,
drift og udvikling af lærerregister, fastsættelse af lønanciennitet,
tilskud til elevbefordring og tilskud til elevbefordring i forbindelse
med brobygning.
Endelig løser Fordelingssekretariatet en række administrative og konsulentmæssige
opgaver for skoleorganisationer for friskoler og private grundskoler.
Fordelingssekretariatet for friskoler
og private grundskoler
Japanvej 36
4200 Slagelse
Telefon: 5856 5100
Fax:
5853 2588
E-mail:
fskr@fskr.dk
minimumskrav
til software på denne site
|