Om tilsynsordningen

Læs mere om tilsynsordningen og om certificering af tilsynsførende.

Tilsynsordning

Med den tilsynsordning, der trådte i kraft den 1. august 2010, blev det eksterne tilsyn med skolens undervisning ændret, således at skolen skal vælge mellem at bruge en certificeret tilsynsførende eller gennemføre en selvevaluering.

Beslutningen om, hvorvidt skolen skal gennemføre selvevaluering eller om forældrekredsen skal vælge en eller flere eksterne, certificerede tilsynsførende træffes i fællesskab af bestyrelsen og forældrekredsen.

En skole kan anmode en kommune om at udpege en tilsynsførende. Dette betyder altså, at forældrekredsen overlader det til kommunen at udpege, hvem der skal være tilsynsførende. Pågældende skal være certificeret i henholdt til Certificeringsbekendtgørelsen.

 

Certificering

For at blive certificeret som tilsynsførende skal man opfylde nogle grundlæggende krav: ansøgeren har en uddannelse, der kvalificerer til at undervise i grundskolen, eller ansøgeren har anden tilsvarende uddannelse, hvor ansøgeren har opnået kendskab til hvilke krav, der stilles til undervisningen i grundskolen, eller ansøgeren på anden måde kan dokumentere at have kendskab til hvilke krav, der stilles til undervisningen i grundskolen.

Ansøgeren skal beherske dansk i skrift og tale.

Ansøgeren skal dokumentere at være i besiddelse af de nødvendige, relevante sproglige forudsætninger, hvis certificeringen skal gælde tilsyn med skoler med et andet undervisningssprog end dansk.

For at blive indstillet til certificering skal den tilsynsførende tillige gennemføre en uddannelse, der omfatter 4 moduler á ca. 5-8 timer. Uddannelsen udbydes af Certificeringsudvalget. Der er mulighed for at tage uddannelsen flere steder i landet. Tid og sted for uddannelserne kan ses på Fordelingssekretariatets hjemmeside.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udsteder certificeringen, mens det er Certificeringsudvalget, som er et udvalg nedsat i Fordelingssekretariatets regi, der indstiller kandidaterne til certificering, når de har gennemført uddannelsen, eller hvis de vurderes at kunne tildeles merit for et eller flere af de 4 moduler.

Der bliver mulighed for at søge merit for et eller flere af modulerne, hvis man som tilsynsførende ­ eller kandidat til at blive tilsynsførende - kan dokumentere at være i besiddelse af det kendskab og den forståelse for tilsynsopgavens varetagelse, der opnås gennem deltagelse i et eller flere moduler.

Når en tilsynsførende er certificeret, vil vedkommende blive optaget på en liste, der offentliggøres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet således at skoler kan kontakte vedkommende, hvis de ønsker at vælge en tilsynsførende, der er certificeret.

Certificeringen gælder i 5 år, hvorefter den tilsynsførende - inden udløb af perioden - skal gennemgå et kortere kursus for at få fornyet certificeringen. Fornyelsen gælder også for 5 år. Der er muligt at få sin certificering fornyet 3 år efter, at certificeringen er udstedt.

Om os

Fordelingssekretariatet har til formål at fordele tilskud til friskoler og private grundskoler i henhold til Lov om friskoler og private grundskoler.

Læs mere

Videovejledninger

Tilmelding til ServiceNyt og Frist-sms

Du kan tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev ServiceNyt ved at sende os en email til fskr@fskr.dk

Du kan tilmelde dig Frist-sms ved at sende os en email til fskr@fskr.dk og oplyse os dit mobilnummer